Hvad betyder en slidt forrude?

En slidt forrude bliver uklar og forringer udsynet.
Jo mere slidt og ridset forruden er, desto dårligere bliver udsynet. Måske oplever du at blive blændet i nattens mørke? Når det er mørkt, slører ridser i glasset lyset fra den modkørende trafik og blænder dig. Det betyder, at det er ekstra anstrengende at holde øje med forhindringer og opdage andre trafikanter i tide.

Frontruden er også en del af bilens selvbærende karosseri, som yder beskyttelse ved kollisioner. Derfor spiller den en væsentlig rolle i samspillet med de airbags, som sandsynligvis er monteret i din bil for at yde ekstra sikkerhed ved frontale kollisioner.

Hvis uheldet er sket, og frontruden skal udskiftes, er det derfor af stor betydning for trafiksikkerheden og passagernes sikkerhed, at arbejdet er udført omhyggeligt og korrekt.

Valg af glas

Måske synes du, at det kan være svært at vurdere kvaliteten på bilruder.

I takt med at flere miljøhensyn og ikke mindst teknologien har sat sine præg på avanceret bildesign, er valget af bilruder blevet mere komplekst. For hvad med reflekterende solafskærmning, indbyggede regnsensorer, integrerede antenner og mange andre finesser, som er dukket frem?

Allerede nu eksisterer disse i forbindelse med bilruder, og fremtiden byder på nightvision med mulighed for at se dyr og mennesker om natten, visning af display i forruden og fartsensor.

Måske er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge rude efter det originale bilmærke, eller om det er lige meget, hvilken rude der kommer i bilen? Alle reservedele til bilen har indflydelse på din køreglæde og sikkerhed. Derfor skal også bilruderne vælges med omhu.

Det anbefales derfor altid, at man vælger ruder af fabrikskvalitet, så du altid er på den sikre side. Den forkerte pasform kan resultere i en mere løs bilrude, som nemmere bliver utæt og går i stykker. Det er også vigtigt at være opmærksom på den elektronik, der er i forbindelse med bilruder.

Alle de bilruder, som RudeCenter monterer, er af original fabrikskvalitet.
Det betyder, at rudens størrelse, form og omrids passer perfekt, så revner, vindstøj og utætheder undgås. Samtidig passer alle de indbyggede tekniske detaljer - nu og i fremtiden.